20131124


NO FEALTY: IN THE SHADOW OF THE MONOLITH GATEFOLD LP (ANGRY MUSIC a.o) disse fyre har et liveudtryk sortere og mere harsk end det nol BOTTOM FEEDER skraber ud af deres bong. Pladen er lag på lag af kvælende gusten crust punk, der med savlet flyvende fra sit kvalmende gab, flår dig direkte i struben med sylespidse tænder. Mens blodet sprøjter som et  amputeret Jackson Pollock lærred og du stille beder om nåde, smides resterne af din mentale sundhed for rotterne. Årtiets danske plade.

20130210





SOL: BEAST OF RIDDLES, MONSTERS OF LIGHT CD (ARCHAIC SOUND) intet mindre end  gude proto dommedags metal fra en af danmarks bedste hjerner. Mere elegant og tilgængelig end tidligere skivers dronede vanvidseskapader. Med en nærmest elemental kraft, føres man over bjerge og skyer med en kollossal og vedvarende styrke som fastholder lytteren over samtlige skæringer. En voldsomt opløftende oplevelse fra et kulsort hjerte. Tung og sjæleskærende, misantropisk indelukkethed der transcenderer mediet og bliver en reel stråle af lys.

20130125


de blodrøde floder: hexis


hexis repræsenterer den mørke side af dansk musik, herom hersker der ingen tvivl. Deres lyd er kompromisløs og overvældende. Med inspirationerne solidt plantet i den nye bølge af fransk hardcore og neo black metal vender de indvoldende rundt på dine sanser. Her følger det første interview i bloggens historie. 

hexis er:

Filip - vokal
Tobias - guitar
Rasmus - guitar
Simon - trommer

Lahzy - (midlertidig) bas 




 thomas: fortæl lidt om bevæggrundene for at danne hexis.

filip: Et par af os havde haft gang i et par bands som var gået i opløsning og ville derfor gerne lave noget nyt og mere seriøst sammen.

thomas: i har spillet en satans masse koncerter rundt omkring i verden, fortæl lidt om jeres oplevelser fra tourlivet, jeg har blandt andet hørt noget om hospitalsophold osv.?

filip:  Ja vi prøver at lave så mange tours som muligt, vi er endt op med at kunne tage 6 ugers fri til det på et år, hvilke er mere ferie end et par af os faktisk normalt har mulighed for at tage, så jeg er ret glad for at det er lykkes.
Når vi er på tour plejer der at ryge meget alkohol indenbords, så det går bestemt ikke stille for sig. Hospitalsturen fandt sted i øst europa, vi spillet i en lille by i Serbien der hedder Backa Topola. Jeg synes åbenbart det var en god ide at skulle drikke en flaske vodka inden vi skulle gå på, så jeg husker ikke rigtigt noget fra koncerten. Men efter hvad jeg har hørt fra de andre så fik vi spillet 2 - 3 sange hvor alt vokalen var helt ved siden af og derefter besluttet jeg mig så for at kravle 2 - 3 meter op i en jernkæde som hang i loftet, der nåede jeg ikke at hænge i lang tid før den knækkede og jeg faldt igennem et bord og derefter ramte et betongulv og lå bevidstløs i 5 min. De andre troede et kort øjeblik at jeg var død, dog havde jeg 'kun' fået kraniebrud og en brækket tommelfinger. Kæden havde desuden ramt trommeslageren fra det andet band som vi var på tour med, så han havde fået en stor flænge i hovedet og der var blod over alt. Det første der selvfølgelig slog de andre var at vi skulle afsted til det nærmeste hospital, men alle havde drukket og vi kunne derfor ikke køre nogle steder + vi havde hørt at hospitalerne i Serbien ikke skulle være noget at råbe hurra fra. Så vi måtte vente til dagen efter med at tage nogle steder, det næste show vi havde var i Szeged i Ungarn som kun lå 2 timer fra Backa Topola, så vi fandt et hospital der og der fik jeg så nyheden om at jeg åbenbart skulle holde mig i ro de næste 4 uger og jeg derfor ikke kunne spille resten af de planlagte koncerter på touren. Så vores 3 ugers tour blev cuttet ned til 2 og jeg tilbagte 1 uge på et hospital i Ungarn imens de andre tog tilbage mod DK. Den uge var muligvis den mest deprimerende i hele mit liv og jeg tror at hvis jeg havde haft en pistol så havde jeg skudt hovedet ud på mig selv.
En anden historie er fra da vi var i Reykjavik på Island, vi spillet et par koncerter med bandet Muck og de tog os med ud på den vildeste bytur, vi blev alle meget fulde og endnu en gang ved jeg ikke hvad jeg har lavet, men politiet havde åbenbart fundet mig sovende på gaden og taget mig med til stationen og der vågnede jeg så med mit ansigt
smurt ind i min aftensmad fra dagen før og uden telefon.
Sidste historie jeg lige kan komme i tanke om var vores sidste tour hvor vi spillede i Amsterdam, der synes vores bassist Søren at det var en god ide at bryde rundt på et bord sammen med vores guitarist Tobias, bordet brast så sammen og Søren fik det mest voldsomme blå øje jeg længe har set.


thomas: hvis jeg beder dig om at beskrive hexis ud fra et samfundsmæssigt eller filosofisk perspektiv, hvordan ville det så lyde? (inspirationskilder, sociologer, politik mm.)

filip:  Den er svær, vores tekster osv. er ikke særlig politiske, det lader vi Tobias' andet band No Fealty om. Men inspirationskilder, musikalsk og live er et band som Celeste helt sikkert noget som har inspireret os rigtig meget. Men også et band som Shora. Tobias er også begyndt at lytte meget All Pigs Must Die, så det kommer der også til at være noget af i guitarlyden på vores nye sange og vi har også fået lavet lidt som trækker på nogle af de ting som Khanate feks. havde gang i. For mit eget vedkommende har bands som Thou og Full Of Hell også været noget jeg har lyttet meget til på det sidste. Thous harske vokal og FOH's smadret/ukontrolleret vokal er helt sikkert noget som inspirere mig meget. Derudover har excorsisme (specielt film) også været en inspiration til vores nye tekster, faktisk så meget at hele vores kommende album kun kommer til at handle om det, det lyder måske lidt cheesy, men jeg synes selv at jeg er kommet frem til noget godt og det går også meget bedre i spænd med vores musik end de gamle tekster. Så alt i alt har vi nok været lidt mere rundt over det hele denne gang, men alligevel fået skabt noget som hænger bedre sammen og er mere gennemarbejdet.

thomas: i har en meget mørk lyd og koblet med jeres album covers og generelle æstetik, hvor kommer denne fascination af mørke og dystopi fra?

filip: vi er jo alle sammen nogle stille og rolige glade mænd og ligger nok næsten så langt fra ondskab som man nu kan. Men af en eller anden grund, så er det bare lige præcis denne lyd som tiltaler mig aller mest, hvorfor ved jeg ikke. Men det giver mig i hvert fald virkelig et kick at spille denne her form for musik og jeg lever mig virkelig meget ind i det, specielt når vi feks. spiller live.




thomas: umiddelbart virker det til at medlemmerne i hexis har meget travlt indenfor forskellige områder af kunsten, jeres guitarist designer posters, du driver et pladeselskab/distro - fortæl os lidt om de mange forgreninger.

filip:  ja altså Tobias laver designs og indspiller/mixer ting for forskellige bands. Jeg begyndte et lille label for et års tid siden som går under navnet Bloated Veins, det er stadig rimelig nyt og jeg forventer ikke at udgive sindsygt mange udgivelser, men bare et par stykker om året som jeg så også virkelig synes godt om. Der udover booker jeg også koncerter rundt om i KBH, mest på Kraftwerket i Valby. Selvfølgelig synes jeg det er super fedt at bruge min tid på alt det her, men det er også en god måde at bygge et netværk op på. Jeg tror i hvert fald helt sikkert at DIY er den rigtige måde at gøre det på, altså at bands rundt om i hele verden hjælper hinanden med koncerter osv. Det der med at sidde og vente og så regne med at det hele kommer til en, den holder sgu ikke for særlig mange bands.

thomas: hvis du skal sige lidt om den generelle udvikling af aggressiv musik i Danmark, er der så noget at komme efter for folk med tilbøjelighed til voldelige udtryk?

filip: Jeg synes langt fra at DK kan måle sig med lande Frankrig, Tyskland og Sverige. Men der er da helt sikkert nogle gode bands her hjemme. Bands som Psyke Project, Redwood Hill, Eglise, Ajuna og Kollapse synes jeg helt sikkert at folk skal tjekke ud. To andre danske bands som jeg også var meget glad for er Jim Fear og Harasser, begge bands er desværre gået i opløsning, men de har stadig nogle Myspace profiler med musik på.

thomas: hexis diskografi og fremtidsplaner?

filip:

S/T ( 3'' CD, bånd, 12'' vinyl)
XI (CD, bånd)
X (7'' vinyl)
Seputus/Fatum (7'' vinyl)
Split w/As We Draw & Euglena (12'' vinyl)


Vi tager på tour på Cuba til Februar og Tyskland til Marts. Der udover har vi en håndfuld små weekend ting her og der + et show med et af mine personlige favorit bands til April (Deafheaven). Vi håber også at lave en større tour igen på en 3 - 5 uger eller sådan noget hen mod slutningen af året og få spillet i nogle af alle de lande hvor vi ikke har været endnu. Planen er også at indspille til Maj, både til et nyt album + 3 splits, en med Hungry Lungs fra Tyskland, en med This Gift Is A Curse fra Sverige og en med Redwood Hill her fra KBH. Forhåbentligt en 12 - 13 sange til albummet og så 1 - 2 sange til hver af de splits der.


METH DRINKER: S/T LP (RAW BIRTH) det nærmeste man i 2012 kommer på den klassiske lyd af nedstemt vrangside nakkeskuds scuzz. DYSTOPIA dukker op som reference, men denne trio er mindre dynamisk og overordnet langsommere. Tung og stinkende desperation, der vinder på sin totale mangel af socialt engagement og ansvar. Øjenlågene krænges bagover, stank af råddenskab, hjernen bliver langsomt til grød. De turnerer i år.  
JUNE PAIK: S/T LP (REACT WITH PROTEST) intens post canada Uranus/One Eyed God Prophecy skrigdineindvoldeud hardcore. Mange rigtigt dejlige passager af melodisk introvert, blandet med forvrængede, basdrevne dommedagsstykker. Kaos og tungsind der rammer direkte ind i enhver Ebullition/Gravity fans blødende hjerte. Nogen kalder det emotionel hardcore, men hvornår er hardcore ikke emotionel? Tyskerne har en fin tradition for denne type lyd: Zorn, Dawnbreed, Acme er de mere åbenlyse forgangsfolk og faklen brænder stadig.