20120224



LEWD ACTS - BLACK EYE BLUES LP (DEATHWISH) ubarberet og beskidt hardcore iklædt mellemtempo rock forklædning, som enten ulmer af afpissethed eller eksploderer i raseri. Som MLIW uden de fængende melodier, er det her arbejderklassevrede, når det er allerbedst formidlet. Pladen stinker langt væk af frustration over den moderne menneskelige tilstand. Fuck Led Zeppelin, det her er rock n roll.
ABSOLUTIST - AVE, PRE VINYL MP3 ALBUM (SURBURBAN MAYHEM RECORDS) crusty fucking hardcore smadder, der spulebrækker blod udover dit fjæs. Sangstrukturer som d beat klonerne aldrig kan røre og en lyd der river dit ansigt af i blodige klumper. Ingen pis her, kun ren rå ondskab, som giver dig lyst til at slå ihjel.


BREACH - VENOM LP (TRUST NO ONE REC.) disse svenske legenders fineste øjeblik. Pladen har sit helt eget liv og er et absolut sjældent eksempel på en helhedsoplevelse skåret i vinyl. Et perfekt konstrueret mikrokosmos af ødelagte sjæle og sult. Netop denne drivende sult efter renselse og katarsis som aldrig kommer, gør at pladen elegant transcenderer mediet og bliver kunst. Venom er et perfekt øjeblik af raseri, mørke, vanvid og fortabelse. Dette er en klassiker af rang, et unikt udtryk, men hvis pladen granskes nøje, er der dybt i kernen, en flamme der brænder på samme måde, som den ritualistiske intensitet SWANS var kendt for på COP til og med CHILDREN OF GOD. Dette er lyden af et band, som vil mere.


20120205

HEXIS - X 7" (PARADE OF SPECTRES) sort episk mørkemusik der skærer gennem marv og ben med kulde og vanvid. Stor gennemslagskraft i et sammenspillet lydinferno som bare insisterer på at bore sig ind i din tomme skal og fylde den med billeder af dæmoner, sort pest og afrevne fingernegle. Som en vandrende korsfarer der spreder spedalskhed, skiller de sig ud på dansk grund. Dejlig.


NESSERIA S/T LP (THROATRUINER) fransk tænderskærende hyper aggression i voldsomt tempo + dbl pedal ingenfingreimellem jeg smadrer dit fjæs skrigehardcore. Ofte gør netop tempoet at genrer totalt udviskes i blastbeat helvede og brændende akkorder. Blodindsmurte instrumenter og barberblade der skærer inde-fra-og-ud i et monokromt betonhelvede, er det der dukker op i de indre polaroider, mens skiven roterer. Franskmændende har fat i noget, og disse fyre repræsenterer glimrende den ikke helt metal, ikke helt hardcore, men bare sort og skummelt skæve nye franske bølge. Imponerende vredt.