20120603

ZORN - DENN ALLE LUST WILL EVIGKEIT LP (MAXIMUM VOICE PRODUCTIONS) fantastisk atmosfærisk mørke fra tyskland. Joy Division, Winter og suicidal emo forenes på storslået vis og skaber dermed en helt ny gren af tysk desperation med rødder i Bremen-lyden. Zorn har fra starten lavet personlig og vanskelig musik, hvor lagene af menneskelig psykose og dystopi uden videre er blevet skrællet af og blotlagt - uden det har føltes påtaget eller søgt. Pakket ind i et flot S/M pladecover bliver dette til en fuldkommen hjerteskærende og smuk oplevelse.